Carlsbergfondets Forskningspriser

Publiceret:

13.01.2025

Hvert år uddeler Carlsbergfondet to store forskningspriser til henholdsvis en naturvidenskabelig og en humanistisk/samfundsvidenskabelig forsker, som afgørende har bidraget til grundforskning. Priserne, der hver er på 2 millioner kroner, uddeles efter indstilling fra en international komité nedsat af Carlsbergfondet.

Åbent for forslag til kandidater

Hvem skal modtage Carlsbergfondets Forskningspriser i 2025? Der er nu åbent for indsendelse af forslag til, hvem der skal modtage priserne i 2025. Frist er den 17. februar 2025.

 

Rubina Raja og Jesper Qualmann Svejstrup modtog Carlsbergfondets Forskningspriser i 2024

Rubina Raja, professor på Aarhus Universitet, fik prisen for sin omfattende og bredt anerkendte videnskabelige indsats inden for den arkæologiske forskning i antikkens bysamfund og deres dynamikker. Jesper Qualmann Svejstrup, professor på Københavns Universitet, fik prisen for sin årelange forskning i de molekylære mekanismer, der styrer den genetiske ekspression og stabilitet i vores celler.

Forskningsprisen 2024

Om priserne

Carlsbergfondets Forskningspriser blev indstiftet i 2011 i anledning af fondets grundlægger J.C. Jacobsens 200-årsdag. Priserne har som formål at yde støtte til to aktive forskere i ind- eller udland, der har bidraget afgørende til grundforskningen, og som nyder stor videnskabelig anerkendelse. 

Billeder fra Carlsbergfondets Forskningsprisfest 2024